Wedo er åbnet på Amagerbrogade med sund takeaway

wedo amagerWedo kalder sig selv salatpusher, og det er nok en meget rammende beskrivelse af kæden der netop har åbnet deres sjette butik. Butikken ligger på Amagerbrogade 82 lige overfor Sundby Kirke.

At take away ikke længere er lige med usundt og snasket er efterhånden blevet fuldkommen normalt. Wedo har siden de startede i Kødbyen i 2012 serveret lækre sunde salater uden for meget hurlumhej, man får ret meget hvad man ser. salaterne udgør det nem for et måltid til frokost eller aften. Normalt er der siddepladser, men i øjeblikket er der kun åbent for takeaway.

Den meget enkle og rene tilgang til råvarerne betyder nu ikke at salaterne ikke kan være spændende! På menuen finder man salater både med og uden kød, fx. en “Greenie” med spinat, avocado, blomkål, agurk, knoldselleri, haricots verts & cashewnødder, hertil sennepsvinaigrette. Salaten er vegansk, gluten – og laktosefri.

Og lyder det for grønt for nogen så serveres der ganske enkelt “Bøf Bearnaise” med Romainesalat, okseinderlår, haricots verts, syltede rødløg, tomat & croutoner, hertil estragon dressing.
Er man mere type der “selv vil lave mad” så kan man selv blande sin salat og få det som man vil have det.

Priserne starter ved 79 kr. og op til 89 kr. for salaterne.

Derudover er der også et rigtigt fint kageudvalg til den søde tand og forskellige grøntsagsjuices.

 

FØLG 2300HAPPYNEWS