2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

The Fat Pike popper up med burgers


fattys hamburger islands bryggeDen tvungne nedlukning af restauranter i forbindelse med Covid-19 har været turbulent for mange restauranter. Herunder The Fat Pike på Islands Brygge der har valgt at åbne forsigtigt med en “Burger pop up” kaldet Fatty’s, hvor de hver dag serverer burgers efter amerikansk forbillede med hjemmehakket kød.

Fatty’s burger er at finde inde i restauranten The fat Pike og tager udgangspunkt i restaurantens forkærlighed for det amerikanske køkken, hvor burgeren er lidt af en konge. Bag udviklingen af burgerne står den amerikanskfødte køkkenchef Israel Karasik. Han har brugt sin karantænetid til at udvikle de helt rigtige burger opskrifter, og ikke mindst fundet den helt rigtige sammensætning af kød der bliver hakket friskt hver dag.

Det er ikke bare The Fat Pike der har kastet sig over burgers, også Noma laver burgers sommeren over, den historie kan du læse her.

Fede burgers på menuen

På menuen er naturligvis hamburgers og cheeseburger i lækre bløde brioche boller, men også en såkaldt “fried chicken Po´ boy” som er en kyllingeburger inspireret af burgers og sandwiches fra New Orleans. Til vegetarene bydes på Veggieburger med portobello og mozzarella I parmesan panering med aioli, salat, tomat og løg på brioche bolle.
Indholdet i burgerne er hjemmelavet med nogle pickles, som på den bedste måde indtog mine drømme natten efter at have spist en gratis bruger til deres “Grand opening”.

Alle burgers serveres enkelvist eller som menuer, priserne starter på 75 kr. for en burger og 115 kr. for en menu med fritter og sodavand.

Praktisk info

Fatty’s

Njalsgade 19D (I The Fat Pike)

Åbent alle dage kl. 11.30-21.00

Burgers kan bestilles som take away eller nydes udendørs, i behørig afstand, i Pakhusgården.

Læs mere her

Fatty’s er drevet af The fat Pike som ejes af Humanic der også driver pizzatraileren “The Pizza Bro”, Pakhus Bryggen og Spisesalon Bryggen – allesammen i Pakhusgården. Bag Humanic står blandt andet Torben Klitbo der i sin tid grundlagde Cofoco og har været bag mere end 30 restauranter i København og omegn.

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS