2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Record store day med livekoncerter

Record Store Day Amager RecordsDen verdens omspændende event Record Store Day der hylder de uafhængige små pladebutikker. Her på øen deltager Amager Records med fornemt besøg af musikerne Nikolaj Nørlund og Kenneth Thordal.

Lørdag den 13/4 afholdes den årlige Record Store day i Amager Records på Kirkegårdsvej 27. En festdag for pladeelskere hvor der udgives vinylplader der  enten aldrig har været på lp før – eller er så sjældne at de er for dyr at anskaffe. Alle pladerne kan kun købes ved fysisk fremmøde og kan ikke forudbestilles, eller bestilles på nettet.

For anden gang deltager Amager Records og de har sammensat et program med besøg af to spændende kunstnere, foruden smagsprøver på øl.

Pladerne

Der kommer flere hundrede specielle udgivelser på dagen, og flere af dem kommer i stærkt begrænsede oplag og Amager Records er slet ikke sikre på at modtage alle de plader de ønsker at sætte på hylderne.
Vi har spurgt hvilke tre udgivelser Amager Records tror er de mest eftertragtede til dette års Record Store Day.

Lou Reed – Ecstasy
Robyn – Body Talk
Frank Black – Teenager of the Year

Record Store Day program

KL. 08.30 – 09.00 – Kaffe og en skarp til halsen.

Kl. 09.00 Record Store Day starter og salget af plader starter.

KL. 11.00 – KENNETH THORDAL
Spiller akustisk og derefter vil signerer sit nye album “Den tid den sorg” som han skrev efter han mistede sin datter efter længere tids kræftsygdom. Herefter signeres plader.

KL. 13.00 – NIKOLAJ NØRLUND: Spiller et par numre og efterfølgende signerer han sin nye udgivelse som er hans to tidligere ep’er “Turisten” og “Kom med et bud” samlet på et album. Herefter signeres plader.

HELE DAGEN – PEOPLE LIKE US: Et Amager baseret bryggeri, der drives at gode folk fra social marginaliserede grupper. De vil dele smagsprøver ud på deres øl og nok også fortælle et par røver historier eller to.

Dagen slutter kl. 17.00

Koncerter og ølsmagningen vil foregå udenfor, sammen med et udsalg af plader.

Musik og smagsprøver er gratis.

Læs mere på Amager Records Facebook event.

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS