2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Pladebutik på Amagerbrogadde

Pladebutik på AmagerAmager Records er en lille solstråle historie om hvordan en passion kan gå fra at være en hobby, til en butik i en sidegade til en stor butik på Amagerbrogade.

Vinylpladen har de sidste ti år oplevet lidt af en renæssance og fået en kæmpe opblomstring, men for nogen har den aldrig nogensinde været borte, men været noget man samlede på og nød at lytte til. Ejerne af Amage Records Niels og Jan (og for den sags skyld også undertegnede) er de typer der ikke har solgt pladesamlingen eller stoppet med at købe vinylplader.

I et marked hvor folk ellers får deres musik online er vinylpladen blevet det sidste store medie der har butikker alene dedikeret til sig. Amager Records er netop flyttet til Amagerbrogade, men tendens er klar i resten af København hvor der efterhånden er et par håndfylde seriøse plade forretninger. Foruden cafeér og genbrugsforretninger der også sælger vinyl.

Det er Niels og Jan der for to små år siden slog dørene op for Amager Records på Kirkegårdsvej, primært som et hobby projekt med begrænsede åbningstider. Inden det havde de begge samlet og solgt plader i Facebook grupper og på plademesser, og i en kort periode drev Niels Mono på Kirkegårdsvej som var både retro ting og plader – men det voksede sig langsomt til pladebutik, og nu til en seriøs butik på selveste Amagerbrogade.

Det gamle og det helt nye

I butikken på Amagerbrogade 126 har udvalget fået hele tre rum at bolte sig på, hvor de brugte plader har fået sit helt eget rum, det første rum bruges på alle de nyankome plader nye såvel som gamle. Er man ny i en pladebutik skal man ikke forvente at pladerne er billige bare fordi de er bugte – de kan koste mange hundrede kroner fordi de netop er sjældne.
Udvalget af brugte plader i Amager Records er virkeligt assorteret og i alle genre, lige fra børneplader til klassisk rock til jazz og soul. Og butikken udmærker sig ved at have et virkeligt godt kurateret udvalg af plader, hvor mange sjældenhende lokker.

Af nye plader er der både genudgivelser/genoptryk af alle klassikerne fra Bowie til Led Zeppelin, men også helt nye udgivelser fra både danske og udenlandske kunstnere. De nye udgivelser kommer typisk på fredage og på butikkens instagram og facebook kan du følge med i hvad der kommer på hylderne. Priserne er yderst sympatiske og iblandt byens billigere pladebutikker.

Ultralyd og hifi lyd

Det kræve en pladespiller at afspille plader, og har du ikke det har butikken et ganske godt udvalg af pladespillere, højtalere og forstærker. Og de to herrer er gode til at rådgive, og priserne for udstyret er ganske rimelige for en nybegynder.

Især de ældre plader der sælges har levet et godt liv, bare tænk på at Beatles udgav deres plader for 50 år siden. Og 50 år sætter sine spor i form af støv og snavs, men det er der råd for hos Amager Records. De har nemlig en ultralydrenser der fjerner snavs fra pladerne og gør lytte oplevelsen langt bedre. De fleste brugte plader er ultralydrenset på forhånd, men ha du plader du vil have renset hjemme så fikser butikken også det.

Vesttysk lyskunst og en god snak

Den nye butik har massere plads og er flot udsmykket med vesttysk lyskunst fra LebenCPH, der ligger lidt længere ude af Amagerbrogade.
I pladebutikken er der god plads til at bladre de mange tusinde plader igennem i fred, men der er også mulighed for at få en snak med Niels eller Jan der begge er gode til at guide til ny musik – og de hjælpe gerne med at skaffe plader hjem.

Amager Records ligger på Amagerbrogade 126 og holder typisk åbent fra 12-18 på hverdage og 11-16 i weekender, tjek deres facebook for detaljer.

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS