2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

NYT MADMARKED PÅ CHRISTIANSHAVN

Holdet bag det populære og nu lukkede Copenhagen Street Food indgår samarbejde med nogle af ejerne af restaurant noma om at åbne nyt madmarked ved Den Grønlandske Handels Plads ved Inderhavnsbroen på Christianshavn.

Verdens bedste burger med havudsigt

Det nye madmarkede kaldes for “Broens Gadekøkken” og åbner på fredag den 4. maj. Broens Gadekøkken vil bestå af en række særligt udvalgte street food-køkkener og barer, som tæller blandt andet Gasoline Grill der ifølge Bloomberg laver verdens bedste burger, California Kitchen der fik fire hjerter i Politiken for deres sunde fastfood, The Coffee Collective der laver noget af verdens bedste kaffe, Pal’ Pueblo by PMY , GRØD, Brus og Nørrebro Bryghus.

Derudover vil der i de kommende måneder blive offentliggjort popups og gæstekokke fra hele verdenen, som er blevet inviteret til at komme og overraske København med deres personlige bud på street food.

Placeringen er lige ud til vandet og med let adgang til Nyhavn via inderhavnsbroen og let adgang for os Amagerkanere da det ligger lige ved super-cykelstien.

Praktisk info

Broens Gadekøkken åbner officielt 4. maj fra kl. 11-22, og det er åbningstiderne frem til 1. oktober hvorefter der er åbent fra 11-22 frem til 30. april. GRØD og The Coffee Collective serverer morgenmad og kaffe fra kl. 8.00 i hverdage og kl. 9.00 i weekender.

Broens Gadekøkken
Strandgade 95
1401 København K
thebridgestreetkitchen.com

Mere af samme skuffe