2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Mød Sven-Ole Thorsen – en dansk Hollywood barbar

sven-ole thorsenEn sand hollywood legende kommer til Ørestad Bibliotek når Sven-Ole Thorsen og fortæller røverhistorier torsdag den 9. maj.

Først vises kultfilmen ”Conan the Barbarian” baseret på Robert E. Howards eventyr. Conan the Barbarian har Arnold Schwarzenegger og James Earl Jones i hovedrollerne, og fortæller historien om en ung barbar (Schwarzenegger) som søger hævn for drabet på sine forældre over Thulsa Doom (Jones), som er leder af en slangekult. Filmen anses som Arnold Schwarzeneggers gennembrudsrolle.

Herefter vil den danske Hollywoodlegende Sven-Ole Thorsen berette om sin lange karriere i Hollywood, hvor han har medvirket i kæmpe actionklassikere som ”Conan the Barbarian”, ”Predator”, ”Jagten på Røde Oktober” og ”Gladiator”. Vi garanterer et utal af fabelagtige røverhistorier om alt fra Ridley Scotts fortrukne cigarer til Sven-Oles venskab med Arnold Schwarzenegger. Sven-Ole Thorsen interviewes af Christian Monggaard

Sven-Ole Thorsen er bodybuilder og karatemester og i 1970’erne en af verdens stærkeste mænd. I i 1985 rejste til Hollywood og fik en lang karriere som skuespiller og stuntman.

Han har medvirket i mange af filmhistoriens største kommercielle succeser, ofte side om side med sin ven Arnold Schwarzenegger.

Thorsen fik sit filmgennembrud som Thorgrim, skurken med kæmpehammeren i Conan the Barbarian. Blandt hans største roller er Tigris of Gaul, Roms eneste ubesejrede gladiator, der i Gladiator har en kæmpemæssig tvekamp med Russell Crowe, omgivet af fire sultne tigre.

I 2007 udgav Sven-Ole Thorsen bogen Stærk mand i Hollywood, hvor han blandt andet skrev, at han for at blive Danmarks største mand i 1971 begyndte at tage anabolske steroider i pilleform og fem år senere gik over til at give sig selv indsprøjtninger med præparatet Deca Durabolin. Stofferne betød, at han hurtigt blev Danmarks stærkeste mand. Indtagelsen af stoffet havde den bivirkning, at han fik pludselige raseriudbrud, hvilket kostede ham ægteskabet med sin første kone Anniqa. Sven-Ole Thorsen lagde først steroiderne på hylden i 1985.

Sven-Ole Thorsens selvbiografi “Stærk Mand i Hollywood” samt fotos fra film mm. kan købes og signeres på stedet før og efter interviewet.

Filmvisningen er et særskilt arrangement, som er gratis, men kræver særskilt tilmelding via Billetto her, foredraget koster 50 kr. + gebyr.

Læs mere her

FØLG 2300HAPPYNEWS