2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Kulturhavn Festival på Amager

I år afholdes Kulturhavn Festival for 19. år i træk i Københavns Havn. Det foregår den 23.-25. august, hvor 130
kultur- og sportsaktører deltager med 230 gratis aktiviteter, fordelt på fem festivalområder og syv pop-up steder. Hvoraf en række er på Amager.

Kulturhavn Festival så dagens lys i 2001, hvor 30 foreninger deltog i den dengang 10 dage lange kultur- og havnefestival med 25.000
besøgende publikummer.
Siden da er festivalen vokset med flere deltagere og besøgende, og er blevet lavet om til en tre-dages festival. I
2018 deltog 150 foreninger med 300 gratis aktiviteter.
I gennemsnit trækker Kulturhavn Festival over 70.000 besøgende.

Festivalområderne på Amager 2019

Se oversigtskort her

REFSHALEØEN – Refshaleøen er en urban legeplads blandt gamle skibscontainere og rustikke bygninger. Her er plads til det
eksperimenterende, til iværksættere og kreative sjæle. På Kulturhavn Festival vil området sværme af urban gadekultur, dans, musik og
kunst.

BØRNELANDET PÅ ARSENALØEN – Arsenaløen omdannes til et slaraffenland for børn. Her er både fart over feltet med leg, musik,
breakdance, ballet og stille kreative sysler. Det er primært for de 3-13-årige, men alle barnlige sjæle er velkomne.

ISLANDS BRYGGE – Islands Brygges havnepromenade pulserer med verdenskultur, når musik fra fjerne himmelstrøg folder sig ud i
farverige rytmer, dans og korsang. Der er også tips og tricks at få indenfor sundhed og bevægelse og mulighed for at deltage i
paralympiske discipliner.

Og så er der de her steder uden for Amager:

BØLGEN – Det er ved Bølgen, du kan slænge dig i solstrålerne med en drink, til lyden af bløde elektroniske toner mens Friday Night Skate suser forbi. Det er her, du opvarmes af saunagus og nedkøles med et hop i bølgen blå. Og det er her, du kan prøve udendørs
træningsbaner til vands, til lands og i luft en.

TEGLHOLMEN I SYDHAVNEN – Sydhavnen har vokseværk. Nyebinitiativer og lokale aktører spirer frem i byens sydligste spids. Her
kan du prøve aktiviteter på flydende tømmerflåder, folde dig ud i yoga, vandkamp, cup stacking, høre koncerter og deltage i
workshops om rent vand.

NORDHAVN – Mellem Århusgadekvarterets røde mursten og betonsiloer vil tonerne strømme fra lokalområdets spirende musik- og
teaterscene. Oplev aktiviteter nede i vandniveau eller oppe i højderne på Konditaget Lüders. Tag på guidet opdagelse i forandringen fra
industrihavn til bæredygtig bydel, eller gå eft er bassen ude fra en af de yderste moler.

Se hele de detaljerede program her: www.kulturhavn.kk.dk

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS