2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

KOM I METALSKOLE OG LÆR OM DEN HÅRDE ROCK

DR Musikariet er en ramme over en masse forskellige musikalske aktiviteter for børn og unge i koncerthuset. Det er koncerter, workshops og skoletilbud på tværs af genrer.

Med masser af dunkle riffs og aggressive trommer, åbner DR Musikariet og Carsten Holm fra P6 Beat søndags-Metalskole den 22. oktober kl. 15:00 i studie 2 i DR Koncerthuset. Det bliver den vildeste tur på skolebænken, når Carsten Holm kører sort pensum med de hårdeste, tungeste og bedste hits fra Deep Purple, Black Sabbath, Slayer, Metallica, Guns N’ Roses m.fl. med COPENHELLs husband Openhell.

Openhell-bandet har siden 2011 været en fast del af kæmpe live karaoke-show, der hvert år samler tusindvis af vilde heavyfans i ølteltet Biergarten.

Carsten Holm er en af de bedste musikalske formidlere på dansk radio. For tiden er Carsten Holm vært på P6 Beat Weekend og præsenterer tusindvis af lyttere for musik fra mange forskellige genrer, med vidt forskellige udtryk.

Arrangementet er for hele familien. Anbefalet minimumsalder er 6 år.

Læs mere her

Inline
Inline