2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

KØB EN BOG TIL SOMMERFERIEN!

Den har efterhånden gemt sig der et år, men den fortjener alligvel lige at blive nævnt. Den lille fine boghandel på Amagerbrogade 205, hvor der har været drevet boghandel siden 1937. Tidligere Zitans Boghandel blev i sensommeren 2016 overtaget af folkene bag Ingolfs Kaffebar og omdøbt til Det var Zittans.

I en tid hvor boghandlere lukker, så skal der noget ekstra til at drive en boghandel. Og det har denne butik, den er ualmindelig hyggelig, men ikke mindst er den overskuelige, eller som man ville sige på et kunstmuseum, godt kurateret. Her i sommerferien står det lidt sløjt til, men ellers er der mange spændende oplevelser i butikken med oplæsninger, minikoncerter mm. hold øje med deres side for kommende arrangementer.

Udvalget af bøger er rigtigt fedt i god blanding af romaner, underholdning og kreative bøger. Også udvalget af børnebøger er fedt og stilbevidst. Derudover er et lille udvalg af nye vinylplader.

Stik din vej forbi boghandlen og find en bog til sommerferie. Og aner du ikke hvad du leder efter er jeg sikker på du nok skal finde det i Zitans.

God læselyst.

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS