2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Jurfood udvider med tapasmenu

JurfoodJurfood ved Amager strandpark har siden de åbnede op i foråret haft stor succes med brunch alle ugens dage – men tirsdag til lørdag fra klokken 17:00 serveres nu tapas og vine.

Hos Jurfood laver man hjemmelavet mad fra bunden af, og man har fokus på de gode kvalitetsråvarer og selvfølgelig økologien. Med kærlighed og passion, serveres der alt fra de små traditionelle snacks, til forskellige lækre retter som jordskokkesuppe med sprøde chips af rodfrugter og urteolie – til lækker risotto med revet parmesan, kantareller og sprøde chips af kyllingeskind – til en dejlig hellefisk på sprød fennikelsalat og rygeost. På dessert siden bydes der på chokoladefondant med vaniljeis, bærkompot og crumble af ristede hasselnødder og hvid belgisk chokolade.

Til den lidt større sult serveres et stort “Tapasbræt” med lækker charcuterie, forskellige oste, bærkompot, hjemmelavet barbecue sauce, brødkurv med trøffelcreme og hvidløgs aioli samt olivenmix og grillede artiskok. Tapasbrættet står til 199 kr. for én person og 159 kr. pr efterfølgende person.

Jurfood har et stort og ambitiøst vinkort, hvor alle vine  tilbydes på glas. Man kan altså smage vine som ellers normalt kun bliver tilbudt på flaske, glaspriserne starter på 85 kr.

Læs mere og book bord her

Mere af samme skuffe