2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

GUIDE: SOMMER CAMPS PÅ AMAGER FOR BØRN

I sommerferien 2019 kan de lidt større børn sendes på en såkaldt camp hvor der udbydes forskellige aktiviteter, typisk imens forældrenen stadig arbejder men skolernes ferie er startet. På Amager er der et ganske godt udbud af camps, her er en lille guide til et par stykker.

 

SommerCamps i Børnekulturhus Ama’r

UGE 27: Start sommerferien for fuld musik
Eksklusiv musikcamp i Børnekulturhus Ama’r.

Sammen med fire professionelle komponister og musikere gentager Børnekulturhus
Ama’r og Dansk Komponist Forening de to sidste års succes, hvor børnene i en hel uge skal fordybe
sig i musik, klange og lyd.
De fire komponister Thomas Sandberg, Tikki Hasselriis, Mette Nielsen og Kristian Hverring står i
spidsen, når de via små inspirationskoncerter og workshops introducerer børnene til forskellige
måder at gribe komposition og improvisation an på. Børnene arbejder i helt små grupper på 5-6
børn sammen med instruktørerne og får derfor et helt unikt indblik i og redskaber til, hvordan man
kan skabe og spille egen musik.
På KomponistCampen er der rig mulighed for at arbejde med stemme, lyde, klange og elektronik.
Og vi skal arbejde med instrumenter – både de traditionelle instrumenter, men også de mange ting
omkring os, som kan lave lyd, klange og musik. Der er musik i alt.
Alle kan være med, uanset om man har spillet før, eller om man bare synes, musik er vildt sjovt. Og
så skal ugen selvfølgelig fyldes med masser af hyggeligt samvær med andre musikglade børn.
Campen henvender sig til børn i alderen 10-16 år. Til workshops og introduktioner inddeles
børnene i grupper efter alder/niveau.

UGE 32: Slut ferien af med et kreativt boost inden skoleopstart
KreaCamp med masser af dans, billedkunst og musik.

I sommerferiens sidste uge åbnes Børnekulturhuset for endnu en sommercamp. Denne gang er
det for børn i alderen 8-13 år, og de kan vælge mellem dans, billedkunst og musik. Der er plads til
20 børn på hvert hold.

På danseholdene arbejdes med kroppen som redskab, danser en masse, træner forskellige moves
og trin, lytter til musik og laver koreografier i større og mindre grupper. Danseinstruktørerne er
Marianna Minasova og Mikael Santana, og de vil primært arbejde indenfor de to stilarter
Breakdance og Moderne dans.

På musikholdet sættes igen fokus på musikken, når der – i samarbejde med Strøm for børn – skal
arbejdes med elektronisk musik. Deltagerne skal skabe musik selv, skrive deres egne sange og lave
kompositioner. Så kan du slet ikke få nok musik, så er det holdet for. Underviserne Jeanette
Frederiksen og Rasmus Vincentz Jensen giver gode råd og tips.

I billedkunst vil Maria Lau Krogh lave masser af små kunstværker med børnene. Inspireret af
forskellige kunstnere og temaer skal vi arbejde med farver og motiver og forskellige teknikker.

Tid og sted:
Begge Camps foregår i Børnekulturhus Ama’r, Øresundsvej 8B, 2300 Kbh S
KomponistCamp: mandag 1. juli – fredag 5. juli
Krea-Camp: mandag 5. august – fredag 9. august
Pris: 600 kr. (+gebyr) – man tilmelder sig for hele ugen
Læs mere og tilmeld dig her: www.bornekulturhusamar.kk.dk

 

 

Københavns kommunes Feriecamp

mandag d. 2. – fredag d. 20. juli og  BeachCamp på Amager Strand fra mandag d. 23. – fredag d. 27 juli 2018.
6-17 år. GRATIS

FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge. I sommerferie er der feriecamp i Sundby Idrætspark, i Prismen og på Amager Strand.
Her udbydes et væld af aktiviteter såsom breakdance, futsal, rollespilskampe, teater og en masse vandaktiviteter, foruden en tur til Kongelundsfortet hvor der kan prøves rapelling. Programmet er stort med noget for både drenge og piger fra 6-17 år og tilmelding er som udgangspunkt ikke nødvendigt og man behøver ikke deltage alle dage.

Læs mere her

 

Sommercamp på Den Blå Planet

Hverdage  i uge 27 & 32 – Pris 500 kr. pr. person. pr. dag. – 7-12 år

Natur, leg og viden er i højsædet og ikke mindst i børnehøjde, når Den Blå Planet afholder sommercamp i uge 27 og 32.

Hvad spiser en piratfisk? Hvordan kender man forskel på han- og hunkrabber, og kan man fange dem i Øresund lige uden for vores hoveddør? Og hvad laver en dyrepasser egentlig? Det kan du blive klogere på til sommercamp, hvor natur, leg og viden er i højsædet og ikke mindst i børnehøjde.

I naturskønne omgivelser med udsigt til Øresund, kan børn sammen med andre børn i alderen 7-12 år gå på opdagelse og nyde sommeren på vandlegepladsen og fra den store flydebro. Det hele er krydret med godt humør og gode historier.

Indendørs synkes ned i dybet. Her kommer deltagerne på opdagelse bag kulisserne blandt hajer og sjove fisk, og ser områder, hvor andre gæster normalt ikke kommer. Deltagerne møder dyrepasserne, fodrer fisk og laver et sjovt fantasi-akvarie, som tages med hjem som et minde. Og naturligvis kan røres rokker og hajer i det helt nye tropiske rørebassin.

Alle børn modtager diplom for deltagelse og en T-shirt.

Start- og sluttidspunkt:
Starttidspunkt kl. 9 (Deltagerne mødes kl. 8.45 ved hovedindgangen).
Programmet slutter klokken 15, hvorefter børnene kan afhentes ved hovedindgangen.

Læs mere her

Iværksættercamp på Reffen – HACK THE FUTURE KIDS

Uge 27, 28 & 32 – 1200 kr. pr. person. – 10-14 år.

Hack the Future Kids slår dørerne op for næste sæson af Iværksættercamp, hvor børn og unge kan udforske, skabe og iværksætte deres idéer gennem forskellige kunstneriske processer.

VÆLG MELLEM:

SKAB DIT EGET TØJBRAND

I løbet af 5 dage lærer du at designe og trykke din helt egen t-shirt- eller taskeprint og forstå de kunstneriske processer bag. Med professionelle designere og erfarne iværksættere finder vi frem til den historie, som dit brand skal fortælle og du vil afslutningsvis få muligheden for at vise dit produkt frem på catwalken.

INFO:
Pris: DKK 1200 inkl. frokost og din egen t-shirt/taske
Hvornår: Vælg mellem uge 27 eller uge 32

FRA SKROT TIL TRENDY DESIGN!

Kom og bliv én af fremtidens designere, der kan forvandle skrot til fede produkter. Du lærer at skabe et trendy produkt som smukke lamper, håndtasker, tøj eller hvad du ellers kan finde på. Du bliver introduceret til genbrug og up-cycling, forskellige designteknikker og en spændende udfordring, hvor du skal forvandle noget andre har kasseret til guld som andre vil købe.

INFO:
Pris: DKK 1200 inkl. frokost og dit produkt
Hvornår: Uge 28

Læs mere om eventet og tilmelding her: http://skaberiet.nu/aktiviteter/#section_three

FØLG 2300HAPPYNEWS