2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

GUIDE: COPENHAGEN COOKING PÅ AMAGER

Københavns store madfestival Copenhagen Cooking & Food Festival når også hele vejen til Amager med et par af sine over 200 arrangementer.

Her er en lille guide over udvalget på Amager:

Spirikum – verdens første Snaps- & Aquavitfestival
26/8 kl. 12-22.00 – pris: fra 195 kr.
Verdens første Snaps- og Aquavitfestival, som afholdes i Copenhagen Distillery – Københavns første og eneste mikro-destilleri. Desuden kommer 5 af de ypperste københavnske restauranter (Fiskebaren, Folkets Madhus, Nabo, No. 2 og Restaurant Palægade) og laver “street food” til lejligheden
Læs mere her

Likør & Litteratur
18/8 kl. 18-20-00 – Pris: 125 kr.
Vær med, når de to nystartede initiativer, Det Hemmelige Likørselskab og boghandlen ‘Det var Zittans’, byder på højtlæsning af den humoristiske og herlige svenske bog ‘Med kup og Kaffelikør’. Læn dig tilbage og nyd stemningen og nærværet, mens du sipper til økologisk likør fra Det Hemmelige Likørselskab, og få et nyt syn på likør.
Læs mere her

VILD MAD festival
27/8 kl. 10-18 – GRATIS
27. august 2017 lægger Naturpark Amager (Amager Fælled) jord til Danmarks største VILD MAD-begivenhed nogensinde. Festivalen er en invitation til at komme ud og opleve den spiselige natur. Det er sæsonen for bær, svampe og sensommerurter, og sammen med VILD MAD-formidlere, kokke og lokale ildsjæle kan gæsterne lære at sanke ved søen, på engen og i skoven – og selvfølgelig at tilberede råvarerne.

Der er fri adgang til festivalen og masser af gratis oplevelser – men nogle aktiviteter kræver, at man køber en billet på forhånd – læs mere på VILD MAD-hjemmesiden her

Danmark VS Sverige – Gastronomisk landsholdkamp
21/8 kl. 18-22.00 – Pris: 1500 kr.
Oplev en gastronomisk landsholdskamp når det er bedst, en aften med dansk og svensk gastronomi. Landskampen foregår som en friendly battle i gastronomi i verdensklasse. Holdene skal levere 3 retter, hvor nogle af råvarerne er bestemt på forhånd. Derfor kan der ikke gives en nøjagtig beskrivelse af menuen, men vi kan love en festlig aften med en middag i særklasse. Både det svenske og det danske landshold er blandt verdens bedste og det danske landshold kom hjem fra OL i 2016 med en samlet 3.plads i det varme køkken, hvor vi slog Sverige.
Læs menuen og eget mere her

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS