2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Fælledens Dag – Naturens dag på Amager Fælled

naturens dag amager fælledAmager Fælled lægger atter “hus” til en dag naturaktiviteter for hele familien søndag den 8. september.

I anledning af Naturens Dag inviterer Miljøpunkt Amager i fællesskab med Danmarks Naturfredningsforening København og lokale foreninger til en dag,  Amager Fælled og dens vilde natur fejres. Det er gratis at deltage og dagen byder blandt andet på workshop for de små med DNs naturdetektiver, guidede ture om spiselige planter, mulighed for at slå med le og hils på køerne – og meget mere.

Dagens program

10.00-12.00 Workshop for børn og barnlige sjæle. Tag på eventyr med Naturdetektiven Thomas efter ting der krible-krabler.
10.00-12.00 Natur quiz med Amager Fælleds Venner og hør om deres arbejde og kamp for bevarelse af Amager Fælled.
10.00-15.00 Fang et spindelvæv på karton – naturens kunstværker for de mindste.
10.00-15.00 Gå på jagt efter 10 arter ud fra billeder og stikord om de flotteste, sjoveste og vildeste dyr, der lever på Fælleden.
10.00-15.00 Mød de nye kvier på Kogræsserlaugets folde og slå le med Københavns Kogræsserlaug.
10.00-15.00 Spil Naturbingo med Miljøpunkt Amager og gå på opdagelse i naturen.
10.00-15.00 Rul et bivokslys og smag Kofoeds Skoles storbymost.
10.00-15.00 Mød Amager Vest Lokaludvalg og del dine ideer for et grønt Amager.
10.00-15.00 Smag honning og honningvin fra Max Honning.
10.00-15.00 Lav kreative figurer af skrald med Idrætsprojektet.
10.00-15.00 Mød Danmarks Naturfredningsforening og oplev udstilling om Amager Fælleds natur, historie og fremtid.
11.00-12.00 Tag på guidet tur med særligt fokus på fælledens spiselige planter og andre nytteplanter.
11.00-13.00 Solsikke kvindeklubben sælger lækre samosa, pølsehorn og drikkevarer til rimelige priser.
12.00-13.30 Få en træktur på pony, når ponyerne fra Rideklubben fra Islands Brygge kommer.
12.00-14.00 Guidet tur med Amager Fælleds Venner til Lærkesletten (området på Amager Fælled hvor der er planer om at bygge).
13.00-14.00 Tag på guidet tur med særligt fokus på Fælledens spiselige planter og andre nytteplanter.
14.00-15.00 Natur quiz med Amager Fælleds Venner og hør om deres arbejde og kamp for bevarelse af Amager Fælled.

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS