2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

FÆLD DIT EGET JULETRÆ PÅ AMAGER

fæld dit eget juletræ på Amager

Man glemmer nemt at Amager er en stor ø med en masse natur og landbrug. Og ja, der findes sørme også en juletræsplantage! Fæld dit eget juletræ hos Fædres Gave på Amager.

Hos Fædres Gave på Tømmerupvej 108 kan man fælde sit eget juletræ. Træerne er nordmannsgran og op til 2,5 meter høje.  Prisen er 160 kr. pr meter og har du ikke en bil bringes træerne ud på Amager for 75 kr. stk. Alle de store træer på 2,5 – 4 meter skal væk i år. Derfor sælges de for en fast pris på kr.300 uanset højde!!

Og nu man har forvildet sig ud til plantagen er der salg af varme drikke og æbleskiver. Og har du ungerne med så kan de få en trækketur på shetlandsponyen Bobby Elvis og hans små venner for 20 kr.

Og efter sådan en tur i juletræsmarken og på hesteryg kan man nemt få lyst til lidt varme æbleskiver, de sælges i julecaféen.

ÅBNINGSTIDER

Lørdage og søndage kl.10-16
Onsdag-fredag kl.12-16
Mandag-tirsdag: Lukket
Mandag d.23.12. Kl.10-16

Julecafeen har ikke åben på hverdage, men alle lørdage og søndage samt 23. december

Praktisk
Adresse:
Tømmerupvej 108
2770 Kastrup

BETALING; Kontant og Mobilepay

Læs mere her

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS