2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Det fulde program er klart til Grøn koncert på Amager

grøn koncert århus
Foto: Morten-Rygaard

Grøn koncert starter sin tour rundt i landet med Amager som første stop den 18.jul 2019, nu er det fulde program endeligt klart med et mix af pop, rock og stor chance for fællessang på femøren.

Her er de optrædende på Grøn koncert 2019.

Se det endelige program & tidsplan her

Scarlet Pleasure
Med numre som ’Limbo’, ’Windy’ og ’Deja Vu’ har drengene fra Scarlet Pleasure siden debutalbummet ’Youth is Wasted on the Young’ sat gang i festen og taget danskerne med storm. Ved deres første optræden på Grøn påtog de sig titlen som årets Plads til Forskelle-ambassadører og er altså en gruppe, der er med til at sætte fokus på dét at gøre en forskel for andre. Til Grøn 2019 vil de også uddele masser af kærlighed, og som de selv siger: ”Publikum kan, som altid når Scarlet Pleasure spiller koncert, forvente sig en glad og inviterende koncert – der bliver ikke noget med at kigge ned i gulvet – vi kommer ud over scenekanten til publikum og skaber fest og glæde, hvor du både kan zone ud og feste igennem. Det bliver sexet.

Alphabeat
For Alphabeat-fans bliver Grøn et særligt spændende år, da gruppen gør comeback ved sommerens koncerter. Her spiller de både spritnye numre og de kendte som ’10.000 Nights’ og ’Fascination’. Det er fjerde år, gruppen er med på Grøn, og de kommer til at sætte godt gang i festen på plænerne med deres glade popmusik: ”Vi glæder os til at genoplive alle de gamle hits og spille et par nye sange, og så glæder vi os til at tilbringe et par sommeruger sammen som band. Grøn bliver vores danske comeback live, og vi er klar til at vise, hvad vi kan.

Kato
Kato er dansk musiks bedst sælgende og mest erfarne DJ, og han kan opleve ved årets Grøn på den særlige Ghettoblaster-scene, der er placeret midt i publikumsområdet. Her kommer han helt ud og mærker stemningen og energien, og på den måde vil der blive skruet ekstra op for festen med hits som ’Hey Shorty’ og ’Sjus’. Med sig har Kato den amerikanske sanger og producer Brandon Beal, der har lagt stemme til Katos kæmpehit ’Never Let U Go’.

Kesi
Dansk hiphop bliver repræsenteret af Kesi ved Grøn 2019, hvor han tager musikken med fra Nørrebro og ud i sommerlandet. Hans musiker blevet streamet mere end 65 millioner gange på de forskellige streamingtjenester, og til sommerens koncerter vil han spille et mix af nyt og gammelt – og måske noget hidtil ukendt: ”På Grøn bliver det en fed blanding af nye sange og gamle sange- måske nogle helt nye sange, så publikum kan forvente sig en sindssyg fed fest med en masse energi, hvor man kan slippe sig fri sammen med mig.

Anne, Sanne & Lis
Vil man have mulighed for at skråle med på en masse stærke hits, skal man lægge vejen forbi Grøn, når Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen sammen optræder med trioens fælles numre såvel som deres egne sange. De har optrådt på Grøn siden 80’erne, man aldrig sammen alle tre, så det bliver en unik oplevelse for både trofaste fans og nye tilhørere. Rock-dronningerne har tænkt sig at trykke den ekstra meget af til ære for publikummet og de hårdtarbejdende frivillige på Grøn Koncert, som de synes fortjener et ekstra skulderklap.

Carpark North
Rå lyd og intense koncerter kendetegner elektrorockbandet Carpark North, der er kendt for numre som ’Transparent and Glasslike’ og ’Human’. Det er femte gang, at bandet optræder på Grøn Koncert, og de har et helt særligt syn på deres deltagelse: ”At spille på Grøn er en følelse af at starte et lille ’riot’. En protest mod sofahængeri og ensomhed. Mod hængefjæs og regnvejr. Og et oprør for ’høren-til’, kuldegysninger, vægtløshed og fadøl. På Grøn er vi alle en del af oprøret. Og vi mærker det ligeså meget på scenen som publikum mærker det på græsset!”

SAVEUS
Det er første gang, at bandet SAVEUS skal optræde på Grøn, og selvom de har åbnet Orange Scene på Roskilde Festival, er Grøn alligevel noget særligt: ”I SAVEUS stræber vi altid efter at skabe et stærkt fællesskab, når vi spiller musik, og det synes vi også, at Grøn gør. Grøn gør et stort stykke arbejde for at samle folk omkring et rigtig, rigtig godt formål. Det har vi brug for nogle flere, der gør.” Med numre som ’Will Somebody Save Us’ og ’Himalaya’ har de ramt hitlisterne hårdt, og på Grøn kommer de til at spille alle deres store hits under sommersolen.

Dizzy Mizz Lizzy
Efter Dizzy Mizz Lizzy vandt DM i Rock i 1993 og udgav den bedst sælgende danske rockplade nogensinde med debuten ’Dizzy Mizz Lizzy’ er det hits som ’Silverflame’, ’Love Is A Loser’s Game’ og ’Waterline’, der har hjulpet dem med at lægge Danmark og senere Japan for deres fødder. Forsanger Tim Christensen har optrådt som solokunstner fem gange på Grøn, mens 2019 bliver det første år, at Dizzy Mizz Lizzy kan opleves sammen. Der bliver rig mulighed for at skråle med på alle de kendte numre fra debuten, men også nye hits som ’I Would If I Could But I Can’t’ – og måske helt nyt materiale.

Turplan for Grøn Koncert 2019
Grøn Koncert finder sted i uge 29 og 30, hvor karavanen besøger i alt otte byer. Første stop er Amager den 18. juli. Herefter følger Kolding 19. juli, Aarhus 20. juli, Aalborg 21. juli, Esbjerg 25. juli, Odense 26. juli og Næstved 27. juli, inden det hele slutter med et brag søndag den 28. juli i Valby.

Følg med på www.groenkoncert.dk eller Grøns sociale medier.

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS