2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Coca-Cola julelastbilen kommer til Amager

coca cola lastbil på Amager

Den populære Coca-Cola julelastbil kører for tredje år i træk rundt med julestemning og iskolde forfriskninger til danskere over hele landet. Amager får naturligvis besøg, og igen i år kan man få en souvenir med hjem ved at donere et beløb til Mødrehjælpens julehjælp. Som noget nyt kan man i år også opleve julestemningen inde i julelastbilen, hvor man kan få taget et billede med julemanden.

En snekugle i menneskestørrelse, iskolde Coca-Colaer og solid støtte til Mødrehjælpens julehjælp til danske børnefamilier. Det er nogle af ingredienserne, når den ikoniske Coca-Cola julelastbil igen i år turnerer i Danmark for at møde titusinder af danskere.

I år besøger julelastbilen hele 38 steder i Danmark for at sprede julehygge, dele forfriskninger ud og fejre højtiden. Som noget nyt vil der i år være en kæmpe snekugle ved julelastbilen, som man kan komme ind i, ligesom man også kan komme ind i selve julelastbilen, hvor der vil være et hyggeligt rødt og hvidt juleunivers, og hvor man kan få taget et billede med julemanden.

Nyt merchandise – samme gode formål   

Sidste jul indsamlede julelastbilen over 400.000 kr. til Mødrehjælpens velgørende arbejde for økonomisk trængte børnefamilier. Ved at donere et beløb til Mødrehjælpen kunne man få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem. Det blev en overvældende succes, hvor danskerne donerede i så stort et omfang, at Coca-Cola måtte bestille ekstra merchandise. Den store opbakning er man glad for hos Mødrehjælpen.

I år bliver der derfor to slags merchandise – den velkendte miniatureudgave af julelastbilen fra sidste år samt et begrænset antal Coca-Cola snekugler.

Historien om Coca-Colas magiske julelastbiler fra tv

Tegneren Sundbloms julemand har frem til i dag været synonym med Coca-Cola – ligesom et andet ikon er – nemlig Coca-Colas julelastbiler. For du kender nok tv-reklamen, hvor en karavane af lysende Coca-Cola-lastbiler kører gennem landskabet og ankommer til en idyllisk snedækket by. Reklamen har efterhånden en del år på bagen, for det var tilbage i 1995, at den for første gang rullede over skærmene i USA.

Julelastbilerne blev skabt af bureauet W.B. Doner & Co. i forbindelse med en ny reklamekampagne. Det verdensberømte selskab Industrial Light and Magic, som også har været med til at skabe Star Wars-filmene, blev hevet ind over opgaven og skulle ved hjælp af lys og specielle effekter gøre lastbilerne endnu mere magiske. Hvem havde f.eks. gættet, at der til hver af lastbilerne blev brugt hele 30.000 pærer?

På siderne og bag på lastbilerne brugte man Haddon Sundbloms tegninger af julemanden. Reklamefilmen blev optaget i Vancouver, og det tog lidt over fire dage at få den i kassen og involverede 40 statister.

Tv-reklamen blev en kæmpe succes, og i 1998 blev klippet med lastbilkaravanen vist i mere end 100 lande! Den dag i dag er reklamen stadigvæk Coca-Colas mest viste – også på YouTube, hvor den har fået mere end halvanden million visninger!

Coca-Cola Lastbilen på Amager

Fredag den 20. december 2019 er det Amager der får besøg af Lastbilen når den holder ved Kvickly på Englandsvej 28 fra kl. 13 til 19.

Læs mere om Coca Cola lastbilens tour her

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS