2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

Årets kage er fra Amager

årets kage islands brygge andersen bakeryDet Københavnske konditorlaug afholdte i lørdags “Årets kage” på Crowne Plaza Hotel i Ørestad. Og vinderen er naturligvis, fristes man til at sige, fra Amager.

Mette Sophie Olsen fra Andersen Bakery på Islands Brygge løbe med titlen for sin kage “Purple” og det er ikke første gang at Mette Sophie vinder, senest vandt hun i 2017.

En lyserød drøm af en kage løb med sejren

“Purple” var iblandt ca. 100 indleverede kager i konkurrencen der fandt sted for 35. gang, og løb med sejren foran kendte velrenomerede steder såsom La Glace og Hotel D’angleterre.

Og så er der selve kagen, Purple der indeholder mascarponemousse  og solbær/verbenagelé på en pecanbund, sprayet med chokolade.

Kagen kan du købe i Andersen bakery, men har du selv mod på at give dig kast med at bage din egne kage kan du finde hele opskriften her

Om Årets Kage konkurrencen

Årets Kage er en årlig konkurrence, der hylder de danske konditortraditioner og giver branchens bedste håndværkere – fra den unge lærling til den garvede mester – mulighed for at vise deres personlige og kreative fortolkning af den klassiske kagekunst.

Den allerførste Årets Kage-konkurrence løb af stablen i 1985. Bag begivenheden står Københavns Konditorlaug, der – inspireret af kagesortimentet til laugets møder – besluttede at etablere en scene for nytænkning og kreativitet udi i konditordisciplinens mange facetter. Et frirum for leg med alt fra udseende og smagssammensætninger til brug af såvel klassiske som utraditionelle råvarer. Ambitionen: At skabe nye, søde oplevelser i det mere end 300 år gamle fag – til glæde for såvel landets konditorer som kagespisere vidt omkring.

Vinderen præmieres med 10.000 kroner samt retten til at udstille Københavns Konditorlaugs elegante vandrepokal i sin forretning eller på sin arbejdsplads et år frem.

Kagen kan købes her:

Andersen Bakery, Thorhavnsgade 26, Islands Brygge

Artikel sidst opdateret

FØLG 2300HAPPYNEWS