Flødebolle fabriksudsalg på Amager

Spangsberg fabriksudsalg amager

De kendte Spangsberg flødeboller får nu deres eget fabriksudsalg på Kongelundsvej 32 på Amager.

Spangsberg chokolade er mest kendt for deres flødeboller og det er da også det der er omdrejningspunktet for deres fabriksudsalg der nu åbner sin 13. forretning i danmark, men der sælges også et bredt udvalg af selskabets øvrige produkter.

Fra hundeprutter til flødeboller

Historien om Spangsberg er historien om en iværksætter der bare ikke kunne lade være. Efter Michael Spangsberg havde solgt sin kæmpe forretning Bonbon, der i 90erne var yderst kendt for deres slik med provokerende navne, så ville han egentligt bare slappe af og have en lille forretning. Men det der startede med chokolade til firmaer voksede sig til flødeboller og bolcher i masse vis. Og de senere år har reklamerne med “flødebolleparagrafer” gjort flødebollerne til danskernes måske fortrukne flødebolle.

Starter altid med en smagsprøve

Hos Spangsberg vil de gerne overbevise dig om, at de har Danmarks bedste flødeboller. Derfor starter et besøg på deres fabriksudsalg med en smagsprøve på en af deres flødebollevarianter.

Når dørene åbner til fabriksudsalget hver onsdag til lørdag kl. 11 til 17, er det med de varer som i ugens løb er blevet lidt for store, lidt for små, skæve eller måske for lange eller korte. I stedet for at kassere dem, pakkes de i II-sorterings kasser til en god pris. Dette er ud fra tanken om at det er synd at smide lækre flødeboller og chokolade ud, som har et par skønhedsfejl.

 

Mere af samme skuffe