GUIDE: SANKT HANS PÅ AMAGER 2018

Den 23. juni fejres Sankt Hans med bål, båltaler og fællessang på Amager, her kommer en samlet guide med en række Sankt Hans arrangementer på Amager.

OPDATERET FREDAG DEN 22. KL. 09.00

Hovedstadens Beredskab har den 15. juni kl. 12 udskrevet et afbrændingsforbud der dækker hele hovedstaden. Tårnby har ligeledes udstedet et forbud gældende fra den 20. juni kl. 12.00.

Enkelte arrangementer lover stadig bål, men det må formodes at bliver ændret i praksis pga. forbuddet. Alle andre arrangementer er opdateret.

Sankt Hans i Naturpark Amager – med eller uden bål!

Granatvej 3 – 15

Hos Naturcenter Amager er der igen i år Sankt Hans fest, hvis brandfaren bliver aflyst, så tændes det store bål ved Naturcenter Amager. Hvis det stadig er for tørt og farligt at tænde bål, så har de et godt alternativ. De har fået lov at sætte en stor varmluftballon op, så hekse og troltøj kan komme godt til Bloksbjerg.
Inden det store bål bliver tændt, eller ballonen går til vejrs, kl. 20.00 så vil formand for Kultur- og Fritidsudvalget Henrik Zimino fra Tårnby Kommune (A) holde en båltale til ære for midsommeren.

Læs mere her

 

Sankt Hans på Islands Brygge

Islands Brygges Kulturhus

Det flydende bål på islands Brygge er en klassisk tradition på Amager, der startes allerede kl. 15.30 med børneunderholdning. Og så kører programmet derudaf med koncerter. Klokken 21 holder kultur & fritidsborgmester Niko Grünfeld, lidt efter tændes bålet og aftenen sluttes af med en rockkoncert med Nelson Can.

Midsommerfejringen har i år fået benspændet ’afbrændingsforbud’. Det har sat gang i kreativiteten hos kunstnerkollektivet Hackstage, der har sat sig for at skabe en ildfri fortolkning af Sankt Hansbålet på Bryggen.
Den audiovisuelle installation bliver en flydende ballet af lys og effekter, et digitalt bål, der kaster sine stråler over Islands Brygge. Bålet vil være placeret på en tømmerflåde ude på vandet og tager os med på en magisk rejse fra gløder til ilden, der rejser sig, til bortmaning af onde ånder og en velkomst af sommersolhvervet.

Læs mere her

 

Sankt Hans på Elefantens bastion // Sankt Hans i Droningensgade

Elefantens Bastion, lige overfor Ravelinen
OBS: Ændret se nedenfor.

Christianshavns beboerhus inviterer endnu en gang Christianshavnere og alle andre, til Københavns måske hyggeligste midsommerfest På Elefantens Bastion ved Volden. Her bydes på madboder, børnebål kl. 17.15 hvor man kan bage snobrød og fra kl. 18.30 er der live musik, afbrudt af båltale og bål kl. 20.45.

>> Sankt Hans arrangementet på Elefantens Bastion rykkes til Dronningensgade på Christianshavn.

Fra Facebook eventet: Grundet flere omstændigheder, såsom afbrændingsforbud og nye procedurer hos forvaltningen har vi i Beboerhuset været nødsaget til at flytte vores Sankt Hans arrangement til Dronningensgade nr. 34, foran Beboerhuset. Vi er meget kede af at arrangementet på Elefantens Bastion, som jo er en fast tradition på Christianshavn, må flyttes grundet procedurale regler vi meget sent er blevet bevidste om. Dog håber vi, at så mange som muligt finder vej ned til vores gade, der bliver smukt dekoreret og fejrer begivenheden sammen med os. Der vil fortsat være live musik, taler og dj´s i løbet af aftenen men snobrødsbagning vil udgå, som følge af afbrændningsforbuddet der gælder i hele København og flere andre steder i landet.

Læs mere her

 

Sankt Hans på Grønningen

Grønningen, den centrale park i Ørestad Nord ved DR Byen. 

Traditionen tro inviterer Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter til Sankt Hans aften på Grønningen.
Igen år kan du opleve en stor skattejagt for børn og hygge på plænen. Peder & Nanna kommer tilbage og spiller live hits for børn og voksne, både nye og gamle slags. Der vil også være midsommerkoncert med Ørestad Kor og fællessang. Bålet er desværre aflyst, men alt andet gennemføres.

Læs mere her

 

Sankt Hans i Kulturzonen

Nøragermindesvej 90, Dragør

Kom til den traditionsrige Sankt Hans aften på Kulturzonen.  Aftenen skydes i gang med swingende midsommerrock – en familiekoncert i børnehøjde med Nanna Khoury Sabroe og René Madsen. Derudover spille Tårnby Musikskole og bandet “The Firecrackers”. Kl. 21 Holdes båltale ved Tårnby Kommunes borgmester Allan S. Andersen og derefter tændes bålet.
Tag hele familien med til hygge, pølsevogn, sjove aktiviteter, bål, båltale, musik, fede bands og selvfølgelig midsommervisen.

Læs mere her

Sankt hans fester

Amager Strand

Traditionen tro er der flere Sankt Hans Fester på strandparken, dog har jeg ikke kune finde reel info på nogen af dem. Så prøv lykken og duk op eller se om du kan finde informationer andre steder. Tip mig gerne hvis du er arrangør!

 

Børne Sankt Hans

Folkets Madhus, Kløvermarksvej 70

OBS: AFLYST!

Børne Skt. Hans i Folkets Madhus springer ud af at ejerne ikke kunne finde et sted hvor der var bål før efter der børne var puttet. Derfor inviterer de på tidlig fællesspisning, leg og bål der i alt er den treenighed, der giver de mindste en idé om, hvad dansk midsommer egentlig går ud på.

Aftenen starter kl. 16 med fri leg på pladsen, der er sjippetov pg kridt.  Der spises kl. 18 og tændes bål kl ca. 19. Hvor sanger Denise Valentin synger et par fællessange sammen med børn og voksne omkring bålet.

Læs mere her

Guiden opdateres som arrangementerne ruller ind, send gerne info til 2300happynews@gmail.com

Mere af samme skuffe