Poetry slam om Amager

Mighty Mike McGee

Poetry slam vender tilbage til Amager og Beta med den amerikanske legende og dobbelte poetry slam-USA-mester Mighty Mike McGee og Amagers egen dobbelte slam-DM-vinder Sara Hauge.

Torsdag den 22. november 2018 klokken 19.00 bydes der på Poetry Slam i Beta, entréen er gratis. Poetry Slam er en kamp med ord og denne aften batles der blandt andet om emnet Amager. Så kom med til en aften med sjove digte + skæve digte + digte der handler om noget, og ikke mindst lækre digte + digte der smager godt + digte der slår, og digte med hår: Talte ord med humor og nerve.

Besøg fra Amerika

Mighty Mike McGee kommer fra poetry slams moderland (m/k/q) USA. Han vandt det amerikanske poetry slam-mesterskab i både 2003 og 2006 (som i visse kredse anses for VM). Og han har turneret land og rige rundt i mange år, han har udgivet bøger og lavet shows på TV, og så er han bare en allround genial performer, som du ikke må gå glip af.

Den lokale Amager heltinde

Sara Hauge har godt nok en skummel fortid som bornholmer, men i dag er hun 100% Amager-baseret. Hun vandt DM i poetry slam i både 2014 og 2018, og endda også KBH-mesterskabet i både 2016 og 2018. Og hun er sjov! Og vred! Og vild! Og fuldstændig fabelagtig på en scene selv om hun er skingrende skør. Men det er også lige netop dét, der gør, at du elsker hende.

Ord om Amager

Og indimellem det hele præsenterer også tre slammere fra den københavnske scene, som får til opgave at tema-slamme om og med og ud fra Amager og alt muligt andet, der har med Amager at gøre. Og som er Klara Nørrekær Lund, Emilie Morgan Hemmingshøj og Marie Lundberg.

Peter Dyreborg er aftenens vært, der binder det hele sammen. Han er dansk poetry slams grand old man og nestor, ex-DM-vinder med syv bøger bag sig, senest Visitkort i 2018.

Læs mere her

Mere af samme skuffe