Ny udstilling på Kastrupgaardsamlingen: PICNIC – Monotypier af Morten Buch

Kastrupgaardsamlingen skifter udstilling og giver ud over den gratis entré og gode kage endnu engang en grund til at besøge museet. Denne gang er det udstillingen PICNIC der byder på eneståendeværker af Morten Buch fra 11. oktober.

Omdrejningspunktet for udstillingen PICNIC er en omfattende serie monotypier, som kunstneren Morten Buch (f. 1970) har skabt til udstillingen i den særlige grafiske trykketeknik, hvor der kun fremstilles et eksemplar af hvert værk.

Morten Buch udfordrer værket i grænselandet mellem maleri og grafik, ligesom han også udfordrer selve temaet PICNIC og det klassiske motiv “Frokost i det grønne” i hans egen nutidige fortolkning. Et tema kunstneren har arbejdet med flere gange og anskuet fra flere sider i både maleri, grafik og skulptur.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Kastrupgårdsamlingen, Litografisk værksted Hostrup-Pedersen & Johansen samt Horsens Kunstmuseum, der viser udstillingen i 2019.

Læs mere her

Mere af samme skuffe