LØS RAMASJANG MYSTERIET I DR BYEN

Sidder dine unger klistret til fjernsynet når Kristian I Ramasjang Mysteriet opklarer mysterier med alverdens fantastiske personager?
Så hiv dem væk fra skærmen og tag dem med i DR Byen hvor der er brug for ungernes hjælp til at opklare et mysterie!

DR skriver om oplevelsen:

“I DR Byen oplever man mange mærkelige ting for tiden! Lige nu er mesterdetektiven Kristian optaget af at løse mysterier i Ramasjang og kan derfor ikke selv opklare mysterierne i DR Byen. De bedste detektiver Kristian kender er børn, og derfor kalder Kristian alle børn i Danmark til at træde i detektivtjeneste. Han har selv en mistanke om, at det er de syv skurke fra Ramasjang, der står bag mysterierne. Der er brug for din hjælp!

Kom på opdagelse i DR Byen og hjælp med at finde spor, der kan finde frem til hvilken skurk, der er på spil.

Børnene skal finde spor rundt i DR Byen og kommer i den forbindelse rundt på gangene, i studierne og i kælderen. I samarbejde med rundviseren og hinanden, skal børnene finde spor og løse gåder, så de til sidst har fundet frem til hvem skurken er og kan sende beskeden til Kristian.”

Oplevelsen er tilrettelagt super-detektiverne, så forældrenes må nøjes med at være detektiv-assistenter under turen. DR anbefaler, at børnene er mellem 5 og 8 år. Pris 95 kr. + gebyr pr. person. Rundvisningerne kører i alle weekenderne, i efterårsferien, vinterferien og påskeferien.
læs mere og køb billet her

Mere af samme skuffe