2300happynews.dk

Amager – Kultur, guides, nyheder.

LARS PHYSANT PÅ KASTRUPGAARD

Vi har sagt det før, Kastrupgårdsamlingen er en perle på Amager. Et museum hvor udstillingerne virkeligt har højt niveau og ikke mindst så føler man som gæst sig virkeligt velkommen, uanset alder.

Den nye udstilling er med Lars Physant, måske ikke et navn der umiddelbart klinger genkendeligt i de fleste ører. Men mange af os har nok set hans portræt af Dronning Margrethe hun fik i 75 års fødselsdagsgave af Nationalmuseet.

Med andre ord, der er en stor kunstnerisk oplvelse i vente.

Om udstillingen skriver museet:

 

Lars Physant – Serendipia

Kastrupgaardsamlingen 12. oktober – 28. januar 2018
Fri entré

Lars Physant er maler med stort M. Han tror på, at maleriet kan revolutionere selve den måde, vi ser på og dermed påvirke vores bevidsthed positivt. Han tror på, at det moderne maleri – med sin kompleksitet – kan styrke den måde vi modtager og håndtere alle de mange billeder, som vi udsættes for på de sociale medier, i fjernsynet, i det offentlige rum osv.Som maler læner Lars Physant sig op af traditionen og hylder sine forbilleder. Samtidig giver han traditionen og dermed maleriet helt nyt liv – i det han bogstavelig talt fragmenterer billedfladen ved at opbygge billederne af flere mindre lærreder, der tilsammen skaber et motiv, der på mange måder mimer den måde øjet bevæger sig på og flakker, når vi skal registrere den komplekse visuelle verden.Udstillingen består af tre dele: Kosmos, Polykosmos og Psykokosmos.

KOSMOS er oplevelsen at et maleri, også af meget beskedne fysiske dimensioner kan opleves som et helt ”univers” i sig selv. Denne afdeling er tilegnet C.W. Eckersberg og alt hvad han har betydet for Lars Physant.POLYKOSMOS viser mange meget forskellige eksperimenter med malerier på fragmenterede opdelte overflader, hvor beskueren skal skabe sit eget ”multivers” af billedoplevelsen. En stor del af værkene har vinden – ”vindens geometrier” – som både fysisk og metaforisk motiv.PSYKOKOSMOS, ”sjæle-univers”, består af malerier også på opdelte, fragmenterede billedflader, som alle rummer menneskefigurer, som et spejlingspunkt, alle værker med karakter af ”portræt”. En særlig og vigtig del af ”Psykokosmos” er ”De fire temperamenter” hvor modellen i 4 ansigtsstudier er identificeret med hver af satserne i Carl Nielsens 2. Symfoni. Et synæstetisk eksperiment hvor den besøgende også får mulighed for at høre de enkelte malerier!

Læs mere og åbningstider her

Mere af samme skuffe