Lagkagehuset giver mandags morgenkaffe

Lagkagehuset kaffe

Lagkagehuset fejrer mandag den 10. december deres nye kaffebørnner med gratis kaffe i alle deres butikker.

Allerede for 10 år siden omfavnede Lagkagehuset som den første bagerkæde hele espresso- og cafékulturen med deres første butik som stadig ligger på Christianshavn. Siden dengang er det gået stærkt med bagerier i hele danmark, blandt andet 6 steder på Amager, og nu også i England.

Nu tager Lagkagehuset yderligere et par trin op ad kvalitets-trappen ved investering i et af Englands førende risterier, Modern Standard og åbning af risteri i Danmark.

Fra mandag 10. december kan danskerne smage de nye bønner, når lagkagehuset giver valgfri kaffe til alle frem til kl. 10.

Kaffen fra Modern Standard i Lagkagehuset, er Specialty Coffee, der dækker over kaffe af ensærlig høj kvalitet, og med et indgående kendskab til hvilken farm bønnen kommer fra, og hvordan den er blevet behandlet i alle led i kaffens rejse. Kaffen er brygget på arabicabønner fra Brasilien og Colombia, og er etisk handlet direkte mellem risteri og kaffefarm, hvilket indebærer at kaffefarmen er betalt 30 % over Fair Trade prisen.

Kaffetyperne i lagkagehuset

Filterkaffen er colombiansk er fyldig og har en afbalanceret sødme, med noter af karamel. Kaffen er brygget på arabicabønner fra farmen El Porvenir, der breder sig over områderne La Castilla og Pitalito i regionen Huila.

Lagkagehusets espressoblend består af 30% bønner fra samme farm El Porvenir i Colombia og 70% bønner fra farmen Santa Luzia, der ligger i området Sul de Minas, Minas Gerais i Brasilien.  Således kombinerer vi fylden fra den brasilianske bønne med kompleksiteten fra den colombianske bønne. Det giver en fyldig, rund og afbalanceret espresso med noter af chokolade og karamel.

Lagkagehuset på Amager

Lagkagehuset er at finde flere steder på Amager:
Torvegade, Meny Vermlandsgade, Amagerbrogade, Islands Brygge, Amager Strand (Og flere steder i lufthavnen, men de er ikke med i tilbuddet).

Se detaljer her

Mere af samme skuffe