GUIDE: BURGERBARER PÅ AMAGER

burger amager jagger

De senere år har København været ramt af et boom af burgerrestauranter, steder hvor man tager burgeren seriøst, det kaldes ofte gourmet burger.
Men i virkeligheden er det nok bare en burger der minder mere om de amerikanske forbilleder lavet af gode råvarer og taget seriøst. For gæsterne har de nye burgerestauranter nok nærmere afløst caféerne, stederne har plads til alle, koster i omegnen af 150 kr. for et måltid og hvem kan egentligt ikke lide en burger?

På Amager har mange af de store kæder slået sig ned på Amagerbro, og nu er et pr stykker også dukket op på de to madmarkeder. Her kommer en guide til burger på Amager.
Som altid er dette ikke anmeldelser her på 2300happynews, men omtale. Så anmeldelsen må du selv stå for, god appetit!

Gasoline Grill

Broens Gadekøkken, Christianshavn

Gasoline Grill startede i en nedlagt tankstation inde i København K., her lavede man kun et begrænset antal burgere og alt kød blev friskhakket på stedet. Efter at burgeren blevet kåret til verdens bedste burger af det amerikanske medie Bloomberg er både køen og antallet af burgerbarer steget. På Broens gadekøkken findes en lille street food version af Gasoline grill, burgerne er dog de samme.

Læs mere her

Grillen Amagerbro

Amagerbrogade 145

Grillen vil gerne levere burger til en overkommelig pris. Kødet er fra fritgående Hereford kvæg uden brug af hormoner eller antibiotika.
Du vælger en burger ud af syv forskellige, en af tre slags pommes frites og en dip ud af tre, for ialt 89 kr. Det er super nemt at navigerer i. Der er milkshakes på menuen af Ben & Jerrys is, de er et kapitel for sig selv. Restauranten er mørk og hyggelig med kvik betjening. Grillen Burgerbar er også at finde på Christianshavn.

Læs mere her

 

Halifax

Amagercentret, Reberbanegade

Halifax har været igang i 10 år, de har klart været med til at forme markedet for burgerrestauranter. Kødet er økologisk, hvis du altså vælger kød, for her er også veganske og vegetariske muligheder, ialt kan du vælge imellem fem bøffer. Og du kan endda skifte burgerbollen ud med salat! Priserne starter på 95 kr. for en burger, 25 for fritter og 12 kr. for dip.
Restauranten ligger i den “originale” del af Amager centret og er kreativt indrettet.
Læs mere her

 

Jagger

Amagerbrogade 128

Jagger nåede at sende 100.000 burger over disken på Istedgade inden de forelskede sig i Amager hvor de åbnede restaurant nummer to. Det er den tidligere præmierede  Michelin køk Rasmus Oubæk der står bag Jagger.
De beskriver sigvsom et sted der laver burger og andre rare ting med en “no nonsens” tilgang. Burgerudvalget starter helt simpelt med en simple hamburger til 50 kr. hvorfra priserne starter.  Jagger gør sig også bemærket med nuggets og hotdogs.
Der er siddepladser på stedet i de rå lokaler.

Læs mere her

 

Cocks & Cows

Amagerbrogade 37 / hjørnet af Prags Blvd.

Cocks & Cows er iblandt de første burgerkæder i gourmetburgerkategorien der spredte sig ud over København. De fokuserer på en god “restaurant oplevelse” hvor der er et bredt udvalg uden om deres burgers også,  stort fokus på cocktails og desserter.
Der er fokus på økologi med grøntsager fra årstiderne, burgerbollerne er økologiske, kødet er blåstemplet af dyrenes beskyttelse og isen er fra Hansens Is. Burgerne starter på 89 kr.

Læs mere her

 

The burger

Amagerbrogade 40

The Burger har 10 forretninger, og hvor den andre kæder nævnt her i guiden er fra København, så har The Burger specialiseret sig i provinsen med butikker så eksotiske steder som Nykøbing Falster, Vordingborg & Herlev.

På menukortet er som navnet antyder burgers, hele 15 forskellige slags f.eks. med oksekød eller laksebøf og  alle serveres med kartoffelbåde og dip. Men på menuen er også en række sandwiches og salater og burgers specielt til børn.
Burgerne er alle i hjemmelavet bolle med bøf af 180 g. dansk oksekød (jomindre du vælger den med laks naturligvis…) alle burgers serveres med kartoffelbåde hvorfor prisen starter på 110 kr.

Læs mere her

 

We do burgers

Islands Brygge 83 b.

So navnet antyder så laver det her sted burgers. Og de tager det seriøst, her er fem burgere at vælge imellem, hvoraf to er til dem der ikke spiser kød og én i børnestørrelse. Priserne starter på 50 kr.for en hamburger og 80 kr. hvis der skal fritter og sådanvand med. Der fokuseres her på Takeaway.

Læs mere her

 

Mere af samme skuffe