GUIDE: FIRE NYE CAFEER PÅ AMAGERBROGADE

Amagerbrogade er under stor forandring, det samme er den måde vi går ud på og mødes på. Venindesnakke, mødregrupper og eftermiddagshygge såvel som morgenmad og frokost finder sted på byens caféer. Det betyder at der popper caféer op på Amager, så mange at 2300Happynews slet slet ikke kan følge med. I sommeren 2017 gjorde vi status over et par nye steder på den første del af Amagerborgade, den guide kan du læse her.

De sidste par måneder er der skudt fire nye caféer op på stykket af Amagerbrogade der går fra Øresundsvej og ud. Happynews har slet ikke nået at omtale dem alle sammen, så her kommer en lille hurtig guide til de nye steder. Som altid er her tale om faktuel omtale og ikke en anmeldelse, alle de fine tillægsord må du selv finde frem til når du besøger stedet.

 

Uggi’s Coffee

Amagerbrogade 111

Hvor “Rust & Kaffe” tidligere lå har en lille familie netop åbnet  Uggi´s Coffee. Kaffen er økologisk og fairtrade fra City Roast og serveres på alle de klassiske måder med valgfrie mælketyper. Menuen er ambitiøs med brunch, burger og et udvalg af lette retter. Og naturligvis er der kage på menuen, hvor de især bryster sig af hjemmelavet cheesecake.
Følg Uggi’s Facebook her

 

Bebé Kaffebar

Amagerbrogade 119

Hvor “Le trut” tidligere lå overtog Bebé Kaffebar i efteråret 2017. Stedet omtaler sig selv som en oldschool kaffebar og rigtigt nok er det kaffen der er i centrum på menukortet. Men hjemmelavede kager fylder også en del, f.eks. denne sag “hjemmelavet kage med chokoladebund toppet med chokolademousse, hjemmebagt cookie og karamelsovs”.
Følg Bebé Kaffebar på Facebook her

 

Kaffe Junglen Amar

Amagerbrogade 142

Kaffen kommer fra Risteriet og serveres i det klassiske udvalg. Til det kaffen findes et fint udvalg af sandwiches, kager og til de morgensultne er der en bolle mes ost til 25 kr., alt sammen hjemmelavet. Caféen skilter med fri wifi og pusleplads til de små.
Følg Kaffe Junglen Amar på Facebook her

 

Café Bingo

Amagerbrogade 156

(billedet) På hjørnet af Amagerbrogade (156) lige ved Hans Bogbinders Allé i lokalerne der tidligere husede Bingo Boghandel, og senest Café Amardillo, netop åbnet en ny Café.
2300 Happynews har tidligere skrevet om caféen, læs artiklen her

 

Tip mig: ser du en ny kaffebar, eller noget helt andet så send mig en mail på 2300happynewsögmail.com eller send besked via Facebook.

Mere af samme skuffe