GRATIS JAZZFESTIVAL PÅ TÅRNBY BIBLIOTEK

Tårnby Hovedbibliotek er igen i år en del af Copenhagen Jazz Festival. Fra den 7. til den 14. juli spiller jazzen løs på Scenen foran Hovedbiblioteket, Kamillevej 10. Der er fri adgang til alle arrangementerne.

Lørdag den 7. juli, kl. 10-11, leverer den dansk-islandske trio Richard Andersson NOR og
Benedicte Riis startskuddet til vores sommerjazzprogram med Tante Andante. Et helt specielt
børnejazzprogram, hvor børn lytter, leger, danser og oplever jazz på mange måder, godt hjulpet på
vej af fantasifulde historier.

Samme dag kl. 13-15 fremfører Richard Andersson NOR deres egne kompositioner, og vi glæder
os til en tour de force gennem deres repertoire af nordisk jazz med amerikanske undertoner.

 

Søndag den 8. juli, kl. 13-15, indtager Andersson scenen med trioen
Møllehøj/Fryland/Andersson, som alle er gamle kendinge på den københavnske Jazzscene.

 

Torsdag den 12. juli kl. 16-18, underholder All Swing & Bossa, med Ole Schmidt og Jørgen
Schaarup, publikum med swing, blues, evergreen og ikke mindst bossa nova.

 

Lørdag den 14. juli kl. 13-15, krydser Richard Andersson, dog allieret med en landsmand, klinger
med to erfarne herrer fra Berlins jazzscene, når Richard Andersson & Immergrün feat. Mahall &
Walsdorff spiller evergreens.

Læs indgående bandbeskrivelser på Tårnby Kommunebibliotekers hjemmeside her. 

Og mere på Jazz Festivalens hjemmeside her

Mere af samme skuffe