GIV DINE ÆBLER TIL AMAGERS NYE MOSTERI

Frugtplukkerne og Kofoeds Skole er gået sammen om at etablere Amager Æblemosteri – og vil engagere udsatte unge og voksne, skoleelever og lokale haveejere i produktion af æblemost.  Mosteriet skal ligge på Kofoeds Skole i Nyrnberggaade 1 og åbner til efteråret.

Donér dine æbler

Amager Æblemosteri vil udnytter den havefrugt, som ellers går til spilde, og lave den om til fantastisk most. De kommer ud og plukker i din have, enten med en skoleklasse eller med et hold af unge og voksne, som deltager i et kursus på Kofoeds Skole. De gør meget ud af at plukke ordentligt og have kommunikation med havejerne, så alle kan føle sig trygge. En del haver har allerede haft besøg af Frugtplukkerne de sidste par år, hvor de har plukket og mostet sammen med skoleklasser fra Højdevangens skole.

Så har du fx et æbletræ hvor du ikke får plukket al frugten, så giv den væk til det nye mosteri!

Sådan gør du

Du kan tilmelde din have på www.frugtplukkerne.dk eller kontakte Lya Moestrup på 20140116 for mere information.

Alle æbledonorer får en flaske Amagermost som tak for at være med, et nyhedsbrev, hvor man kan følge hele projektet og løbende får nyhedsbreve og inviteres til aktiviteter på Amager Æblemosteri.

Læs mere her

Mere af samme skuffe