Gå på museum på Amager Strand

Mens sommersolen bager, og stranden lokker med en forfriskende dukkert i bølgen blå, inviterer det mobile museum til arkæologiske oplevelser på Amager Strand.

 Fra den 2. til 6. juli kan strandgæster og andre interesserede komme helt tæt på arkæologiske fund, få den nyeste viden om byens fortid og møde eksperter fra Københavns Museum, som vil fortælle om udgravninger og arkæologiske fund. Midt på Amager Strand.

Museet har sammen med forskellige samarbejdspartnere udviklet et mobilt museum – en stor container – der bringer viden og resultater fra de seneste års arkæologiske udgravninger ud til byens borgere og besøgende.

I det mobile museum træder man ind i en interaktiv udstilling, der på legende og nytænkende vis formidler byens netværk, som de afsløres gennem det store fundmateriale. Udstillingen fortæller om genstandenes og materialernes rejser mellem lande, og udvalgte genstande blive vakt til live gennem animationer, som man selv aktiverer.

Besøg i det mobile museum er for folk i alle aldre, og det er gratis.

Fakta om Det mobile museum

Det mobile museum er en del af projektet Fortiden Fremkaldt, som er et arkæologisk formidlingskoncept udarbejdet af Københavns Museum, Odense Bys Museer, Nya Lödöse i Göteborg og forskningscentret UrbNet ved Århus Universitet. Det mobile museum vil i perioden 2017-19 blive vist i København, Odense og Göteborg.

Yderligere info: https://fortidenfremkaldt.dk/

Praktisk info

Dato: 2.-6. juli 2018. Alle dage kl. 11-16.

Location: Amager Strand ved strandstation 3

Mere af samme skuffe