DER SIDDER ET BAND PÅ EN TØMMERFLÅDE…

Tag plads på Bryggetrappen den 20. juni klokken 16:00 – 18:00, og nyd udsigten over det glimtende vand, når Jazzkollektivet fylder Københavns Havn med livemusik.

Jazzkollektivet er en et fællesskab af unge danske og svenske jazzmusikere, som er samlet i troen om, at jazzen skal være allemandseje og sættes fri. Se de unge jazztalenter her, før de dukker op alle andre steder. Dagens repertoire består af soul/jazz, så alle kan være med.

Ensemblet leverer deres bløde jazzrytmer på en tømmerflåde ud for Kulturhuset Islands Brygge, mens publikum vugger med fra kajen. Du kan selvfølgelig også opleve koncerten fra vandsiden, hvis du er i båd eller kajak.

Den flydende koncert markerer, at projektet Kulturhavn365 afslutter og letter anker efter 3,5 år med kulturbegivenheder i Københavns Havn.

CYKELKOKKEN (også kendt som det eneste køkken med lappegrej) og GRO SELV & Kysthaven sørger for tangsnacks og andre uimodståelige havlækkerier til de første gæster. Derudover kan der købes mad og drikke fra Bryggens Spisehus.

Læs mere her

Mere af samme skuffe